Vi søger dig, der er fleksibel og har lyst til at arbejde som sekretær på fire institutioner, som **vikar** ved Skoleforeningen i perioden **19. februar 2025 - 23. maj 2025 med mulighed for forlængelse**.
Der er tale om tre dagtilbud og én skole med et samlet timetal på 17 ugentlige timer:
Borreby Daginstitution 7 timer
Askfelt Børnehave 3,5 timer
Egernførde Børnehave 3,5 timer
A.P. Møller-Skolen 6 timer hver anden uge
**Følgende overordnede sekretær-opgaver venter dig:**
**Regnskab:** forberedende bogføringsarbejde og indkassering af diverse forældrebidrag
**Kommunikation:** post og telefon, mails samt kontakt til Centralforvaltningen og forældre
**Opdatering af databaser:** indberetninger til Centralforvaltningen, ajourføring af børnenes data, karakterprotokoller og diverse tilmeldinger.
**Andet forefaldende sekretærarbejde**: arkivering og makulering, bestilling af materialer, udarbejdelse af diverse lister
**Er du,**
- uddannet kontorassistent eller har erfaring med kontorarbejde
- sikker i dansk og tysk både på skrift og i tale
- god til at have flere bolde i luften og beholde overblikket
- sikker bruger af MS Office-pakken
… så er du måske vores nye vikar, der fortsat kan bakke op om det gode samarbejde mellem de 4 institutioner og Centralforvaltningen.
Du vil være del af et team, der består af lederne og andre kollegaer på hver institution, medarbejdere i Centralforvaltningen og selvfølgelig også dine kommende sekretærkollegaer på de andre institutioner i Skoleforeningen.
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til TVöD, EG 5. Desuden kan vi tilbyde:
- Pensionsopsparing
- Cykelleasing
- 30 dages ferie om året
**Ansøgningsfristen er den 22. januar 2025, kl. 12.00.**
Ansøgninger med relevante bilag og angivelse af stilling og jobnummer sendes til job@skoleforeningen.org.
Du kan få nærmere oplysninger ved at henvende dig til Marianne Rautenstrauch på Dagtilbudskontoret, tlf. 0461/50 47-180.
Handicap er ikke en hindring. Ansøgere med handicap, der er lige så kvalificerede som de øvrige ansøgere, har fortrinsadgang til stillingen.
Læs mere om Skoleforeningens behandling af dine personoplysninger i forbindelse med din ansøgning: [Ledige stillinger/Oplysningspligt - Dansk Skoleforening (skoleforeningen.org)](https:///om-foreningen/ledige-stillingeroplysningspligt)